Photo: Mikkel Adsbøl

Reservér dagen: Seminar om fødevareoverførte sygdomme i Danmark

tirsdag 23 jun 20

Kontakt

Birgitte Helwigh
Specialkonsulent
DTU Fødevareinstituttet
40 21 19 62

Kontakt

Anne Jørgensen
Afdelingssekretær
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 95

For faglige spørgsmål:
Specialkonsulent Birgitte Helwigh

For spørgsmål om arrangementet:
Afdelingssekretær Anne Jørgensen

Kom til seminar om fødevareoverførte sygdomme den 2. september 2020, hvor DTU Fødevareinstituttet offentliggør den årlige rapport om forekomsten af zoonoser – sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker.

Hvert år får danskere sygdomme, der overføres med de fødevarer, vi spiser. På et seminar den 2. september vil oplægsholdere præsentere highlights fra den årlige rapport om sygdomsfremkaldende mikroorganismer i fødevarer, dyr og mennesker i Danmark.

Seminaret er arrangeret af DTU Fødevareinstituttet og indgår i rækken af åbne institutseminarer, som DTU Fødevareinstituttet løbende holder om instituttets forskning, forskningsbaserede rådgivning og aktuelle emner.

Programmet vil traditionen tro indeholde et oplæg om zoonosesituationen i Danmark samt oplæg, der relaterer sig til nogle af de emner, som behandles i årets rapport om forekomsten af zoonoser. Det endelige program ligger klar i starten af august.

Tid

Onsdag den 2. september 2020 kl. 13-15.30.

Sted

DTU Lyngby Campus
Anker Engelunds vej 1
Bygning 101A, 1. sal, Mødelokale 1
2800 Kgs. Lyngby

Tilmelding

Indtil videre har kun de første 50 tilmeldte personer fået en bekræftet plads på seminaret efter først-til-mølle princippet. Det er derfor på nuværende tidspunkt kun muligt at tilmelde sig ventelisten til seminaret via tilmeldingsformularen på DTU Fødevareinstituttets website.

Afhængigt af hvilke forholdsregler, der gælder i forhold til bl.a. afstandskrav på tidspunktet for seminarets afholdelse, vil folk få tilbudt en plads i den rækkefølge, de står på listen.
Det er gratis at deltage i seminaret.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
https://diagnostik.dtu.dk/om-os/nyheder/Nyhed?id=%7B11E12722-56D3-48EE-A461-0B5B8E3B04B8%7D
23 SEPTEMBER 2020