Linette Buxbom Nielsen

Linette Buxbom

Molecular Biologist in Centre for Diagnostics, DTU Health Tech  
MSc in molecular biology.


Min erfaring på fagområdet 
er procesoptimering og udvikling af realtime PCR, hvor jeg siden 2015 har været med til at afprøve og/eller implementere en række nye assays. I den forbindelse har jeg haft mulighed for at teste og sammenligne en række forskelligt udstyr, både oprensningsrobotter, pipetteringsrobotter og PCR-maskiner fra forskellige producenter. 

Min særlige ekspertise er optimering af alle de processer, der i sidste ende resulterer i det PCR-resultat som sendes ud til kunden.

Min fokus nu og i fremtiden er at udføre optimerings-, validerings- og kvalitetssikringsarbejde der relaterer sig til PCR. Dette indebærer bl.a. planlægning af laboratorieforsøg, indsamling og analysering af data, samt fastsættelse af diverse analyseprocedurer og -parametre, hvilket er med til at sikre, at vores kunder også fremadrettet får nogle resultater af høj kvalitet, som de kan stole på. Optimering af udstyr og arbejdsgange er et kontinuerligt fokus i den kommercielle diagnostik, så vi også i fremtiden kan levere analyseresultater hurtigt, billigt og effektivt. 

Vores kunder skal have troværdige analysesvar hurtigt, hvilket jeg er med til at sikre gennem mit valideringsarbejde i PCR-afdelingen.

I Center for Diagnostik DTU betyder vigtigheden af konstant optimering og udvikling, at jeg hele tiden bliver klogere på PCR-metoden og dens facetter, samtidig med at jeg får lov til at være med når nye platforme testes i PCR-regi og derefter sammenligne performance maskiner imellem. Hertil kommer at jeg gennem mit validerings- og kvalitetssikringsarbejde samtidig lære nyt om hvad det kræver at kunne tilbyde kunder en gennemtestet service.

Find Linettes kontaktoplysninger her. 

Foto: RODE IMAGES/Joachim Rode.