Brucellose

Forårsages af Brucella spp., hvor de vigtigste er B. abortus (kvæg), B. melitensis (får og ged) og B. suis (svin og hare).
Prøvemateriale

Blodprøver (serum). Organmateriale, placenta eller sædprøve (8-10 dage). Ved mistanker sfa. serologisk reaktion hos orner indsendes testikler, stykke af milt og lymfeknuder. Ved mistanke underrettes Fødevareregionen straks.

Latoratorieundersøgelser

Til serologiske analyser for brucellose anvendes følgende metoder:

  1. Rose Bengal testen (RBT), der er en plade-agglutinationstest, benævnes også Buffered Brucella Antigen Test (BBAT), Buffered Plate Agglutination Test (BPAT) eller “The card test”. RBT er den foreskrevne test til international handel med svin ifølge OIE. Den bruges endvidere til test af orner på ornestationer og i isolationsstalde til ornestationer, idet det er den eneste foreskrevne metode ifølge EU’s ornesædsdirektiv. RBT anvendes endvidere til serologisk overvågning af får.

  2. Serumagglutinationstesten (SAT) anvendes til test af tyre ifølge EU’s tyresædsdirektiv. Derudover anvendes den i vid udstrækning til eksportprøver af såvel svin som kvæg, idet mange tredjelande forlanger denne test. Den indgår dog ikke som OIE foreskreven test til handel med svin.

  3. Komplementbindingstesten (CF) anvendes ofte i forbindelse med eksport af dyr, og i mange tilfælde som konfirmatorisk test (supplement) for SAT og RBT.

  4. Kompetitiv og indirekte ELISAs kan også anvendes i forbindelse med afklaring af mistanketilfælde.
    Dyrkning igangsættes ved klinisk mistanke, og hvis de serologiske test ikke giver entydige resultater.
Vurdering af laboratoriefund
Det er fælles for alle de ovennævnte serologiske test, at de foruden positive reaktioner ved infektion med Brucella abortus, B. suis og B. melitensis, også kan give krydsreaktioner ved infektioner med Yersinia enterocolitica O9, E. coli O157 og Salmonella serotyper fra Kaufmann -White gruppe N.

Ætiologi
Brucellose forårsages af infektion med Brucella spp. og er en zoonose. Forskellige arter har prædilektion for forskellige husdyrarter, men de kan også findes hos andre husdyrarter. Vigtigst er B. abortus (kvæg), B. melitensis (får og ged) og B. suis (svin og hare). Alle tre arter kan inficere mennesker. Danmark har officiel brucellose fri (OBF) status, men i visse egne er B. suis biotype 2 endemisk forekommende hos vildtlevende harer.

Symptomer og patologi
Infektion hos hundyr medfører omløbninger, abort eller fødsel af svage eller dødfødte individer. Hos orner kan der ses meget stærk uni- eller bilateral hævelse af testikel og bitestikel.De patologiske forandringer er ukarakteristiske. Hos kvæg er placenta sæde for nekrotiserende. Inflammation, især på kotyledonerne med tilstedeværelse af et gulbrunt tykt ekssudat. De interkotyledonære områder er hyppigt læderagtigt fortykkede. I fosteret ses fibrinøs ekssudation i legemskaviteterne samt bronchopneumoni. Hos orner kan ses nekrotiserende orchitis, mens de makroskopiske forandringer ved aborterede svinefostre er minimale.

Epidemiologi

Hos kvæg ses ofte tilbageholdt efterbyrd, som er stærkt smittefarlig. Herefter kan der i 3-5 uger afgå smittefarligt flåd fra skeden. Infektion af yveret sker med et latent eller subklinisk forløb, hvilket kan resultere i persistent bakterieudskillelse i resten af dyrets levetid. Hos handyr foregår infektionen ofte symptomløst; men der kan opstå lokalisation i kønsorganerne med orchitis til følge.

https://diagnostik.dtu.dk/Ydelser/Diagnostiske-analyser/Sygdomsoversigt/Sygdomme-efter-navn/Brucellose
2 MARTS 2021